Historien om Ballingslöv
Historien om Ballingslöv AB er på mange måder historien om det svenske køkken og hjem. Nedenfor er lidt fakta om Ballingslöv AB samt nogle få udvalgte højdepunkter gennem årene. Ballingslöv AB er en del af koncernen Ballingslöv International AB. Ballingslöv International AB omfatter flere koncepter inden for køkken-, bad- og opbevaringsløsninger og er repræsenteret i store dele af Europa. Ballingslöv International ejes 100 % af Stena Adactum AB.
Till Ballingslöv InternationalAdministrerende direktør Albin Svensson
Da den administrerende direktør Albin Svensson i 1929 grundlagde AB Ballingslövs Träförädling, blæste funktionalismens vinde. Det, som tidligere hed salonen, blev nu kaldt hverdagsrum – et lyst og let rum med plads til børn og leg i stedet for tunge spisestuemøbler og støvopsamlende gardiner. I køkkenet blev rationalitet, standardisering og forenkling fremhævet som moderne løfter for fremtiden.
90 år med Ballingslövånden
I halvfems år har vi på fabrikken i Ballingslöv fortsat med at bygge svenske køkkener efter tidens behov og efterspørgsel. Vi har set tendenser komme og gå, og vi har konsekvent hold fast i vores tanke om, at kvalitet og erfaring gør det muligt at vinde frem. Vi har beholdt det, vi ved virker, men er altid nysgerrige på nye løsninger. Vi bygger køkkener, badeværelser og opbevaringsløsninger med samme Ballingslövånd nu som dengang. I dag taler vi om hverdagsglæde. For det er netop, hvad vi mener, at et godt køkken skal være, både nu og i fremtiden, en kilde til hverdagsglæde.
Fabrikken i Ballingslöv
For fabrikken i Ballingslöv betød det en mulighed for specialisering. Gennem fremsynede investeringer i maskiner samt en høj arbejdsglæde og ansvarsfølelse, som kom til at hedde ”Ballingslövånden”, positionerede den lille by i det nordlige Skåne sig som en vigtig spiller på det svenske marked. Systemet med fleksible moduler til køkkener, der blev udviklet, kom endda til at danne grundlag for det, der senere skulle blive Svensk Standard. Klik her, så tager vi dig med på en rundvisning på fabrikken, som den ser ud i dag.