
Tips fra Ballingslöv
Inden besøget i butikken
Inden besøget i butikken
Når først idéen om et nyt køkken har plantet sig, ser man køkkener overalt. Man noterer sig bordpladen i frokostrestauranten, lægger mærke til naboens nye køkkenlampe og ser køleskabet i et madlavningsprogram. Du vælger helt selv, hvor meget du vil læse op på og forberede dig inden besøget hos en af vores dygtige forhandlere. Tag billeder, skriv ned, og riv billeder ud. Indsaml en masse forskellige indtryk! Brug gerne vores køkkenkatalog og køkkensimulator, Pinterest og Instagram som inspirationskilder.
DET BØR DU OVERVEJE
Inden du besøger butikken: tag mål af dit eget køkken og lav en simpel skitse med vinduer, afløb og emhætteudtag markeret.
1Placering af komfur og vask
Find ud af, hvor du kan placere vask og komfur/kogeplade med emhætte, og marker svagt deres foreløbige placering. Placeringen af komfuret bør vælges med tanke på de muligheder, der eksisterer for effektivt at kunne evakuere luften fra emhætten. Der bør være mindst 50 cm afsætningsplads på begge sider af komfuret. Al den bordplads du kan afse her, gør det nemmere, når du skal lave mad. Afstanden mellem komfur og vask bør være mindst 80 cm plan arbejdsflade.
2Højskabe
Højskabe kan dække flere funktioner. De kan rumme meget, når de bruges til madvarer, men det bliver stadig mere almindeligt at placere ovne, kaffemaskiner mm. i højskabe. På den måde skaber man et bedre arbejdsmiljø. Det kan også være praktisk at løfte opvaskemaskinen en smule op i højden. Placeringen af højskabe kan variere. De kan fungere som en fritstående enhed og også bruges som en effektiv rumdeler til dig, der har en åben planløsning. Hav dette i baghovedet, hvis du føler, at du vil dele arealerne op.
3Plantegning spiseplads
I takt med at planløsningen er blevet mere åben i de skandinaviske hjem, har vi oftere og oftere integreret spisepladsen i køkkenet. Dette gør hjemmet mere levende, og køkkenet bliver det naturlige samlingspunkt i boligen. Tænk det igennem, og prøv gerne at indrette spisepladsen i dit nye køkken. Test, om det er muligt at trække stole ud osv., uden at de naturlige passager i køkkenet forstyrres af dette.

4Lav en ønskeliste
Visualiser den ønskede stil, og gå igennem ønskelisten og de krav, som du har til dit nye køkken. Der er rigtig meget inspiration at hente, når du skal finde en stil, der passer til dig. Kig i vores køkkenkatalog eller vores galleri med køkkeninspiration, hvor du finder de fleste løsninger. Tag gerne lidt forskellige idéer fra vores miljøer, og lav en liste med ting, som du både synes er smukke og funktionelle. Du kan også komme til butikken uden nogen forberedelse og tale løsningerne igennem sammen med os, helt ud fra dine ønsker. Vi er fleksible for alle løsninger.

5Baissfunktioner
Indtegn de funktioner, som er krav og basisfunktioner i jeres nye køkken. Det kan være ting som grydeopbevaring, skuffer til bestik og redskaber, skab til madvarer samt opbevaring af service og glas. Jo mere gennemtænkte disse funktioner er, desto bedre et arbejdsmiljø får du. Der er et stort udvalg af teknik, der skaber et bedre arbejdsmiljø og gør det sjovere at lave mad. Både når det gælder hvidevarer og indbyggede funktioner i vores træarbejder. Automatiske skuffemotorer, skuffebelysning, låger, der åbnes med et skub, og meget meget mere.

6Tilpas skabsinddelingen
Tilpas skabsinddelingen. For vissestilarter er det vigtigt at centrere skabe og sektioner, for at sikre balance og harmoni i køkkenet. Fx med en vitrine over køkkenvasken. Du behøver ikke at tænke på at følge vandrette linjer mellem underskabe og vægskabe. Disse linjer ses kun tydeligt på en tegning, ikke i selve rummet. Når du har valgt lågernes mål, skal du vælge skabenes bredde. Du skal også vælge, hvilket ophæng du ønsker på lågerne – dobbeltlåger, venstre eller højrehængte.

7Korrekte placering
Er lågerne/skabene korrekt placeret? Har du en korrekt fordeling og placering af lågerne og skabene? Er der afsætningsplads til varme plader fra ovnen, til indkøbsposer ved skabet til madvarer samt ved køl- og fryseskab? Gennemgå din liste med krav og ønsker, så du sikrer dig, at du har opfyldt alle dine behov. Man kan nemt glemme noget undervejs. Kan du se det for dig, og føles det godt, ja, så er du nok lykkes rigtig fint med det!

8Test løsningen
Test løsningen. Ved at indsætte figurer, som arbejder i køkkenet, kan du teste, hvordan køkkenets planløsning fungerer. Et køkken i normalt størrelse i en villa eller rækkehus bør have plads til tre personer, der arbejder samtidigt i køkkenet. Tegn en figur ind ved komfuret, en ved vasken og en ved arbejdsfladen til tilberedning af mad. Tænk så på, hvordan du står i forhold til opvaskemaskinen (som du selvfølgelig har tegnet med lågen åben), når du samler op porcelæn og glas til skabe og skuffer.